Genveje
![]() |
AFLYSNING: GinmanBlachmanDahl - Danmarks bedste jazztrio
Oplev den særdeles velspillende, overraskende og udtryksfulde jazztrio GinmanBlachmanDahl den 6. april kl. 19.30 i Ishøj Kultur Café
ARRANGEMENTET ER AFLYST PGA. SYGDOM
10. marts 2010
”Danmarks bedste jazztrio” – GinmanBlachmanDahl – skal opleves den 6. april kl. 19.30 i Ishøj Kultur Café. Trioen, der består af pianist Carsten Dahl, trommeslager Thomas Blachman og bassisten Lennart Ginman, er blevet udråbt som ”Danmarks pt. bedste jazztrio” af magasinet GAFFA.
Den ærefulde titel hentyder ikke kun til trioens høje tekniske niveau og kvalitetsbevidste musikstil men også til den både humoristiske, frigjorte og ekvilibristiske måde, hvorpå de tre musikere formidler musikken på. Det er udtryksfuld swingende jazz, der når langt ud over scenekanten.
En usædvanlig forrygende trio
De tre musikere er alle erfarne instrumentalister indenfor jazzens verden. Carsten Dahl er en af de mest populære jazzpianister herhjemme. Han har spillet med store udenlandske navne, modtaget en lang række priser, udforsket mange former og genrer og sat sit helt eget personlige fingeraftryk på musikken.
Lennart Ginman er indbegrebet af dansk kontrabastradition og har samarbejdet med mange store nationale og internationale navne, ligesom Thomas Blachman har en lang karriere bag sig som erfaren trommeslager. Både Ginman og Blachman er udover deres virke som musikere særdeles interessante og velrenommerede komponister og arrangører. Blandt andet har de sammen dyrket en stil, der sammensætter electronica og akustiske instrumenter, hvilket har affødt flere priser og plader i samarbejde med danske musikere som Dicte, Jimmy Jørgensen og Steen Jørgensen.
Med GinmanBlachmanDahl på scenen er man garanteret en musikalsk oplevelse medsammenspil på højeste niveau. Koncerten er et samarbejde mellem Ishøj Musikskole, Ishøj Musikforening og Ishøj Kultur Café.
Billetter
Billetter til koncerten med Carsten Dahl, Thomas Blachman og Lennart Ginman den 6.april 19.30 i Ishøj Kultur Café koster 80 kr. Billetter kan købes ved personlig henvendelse i Ishøj Kultur Café mellem kl. 15 og 20 og via www.kulturcafe.dk.
Yderligere oplysninger:
Ishøj Kultur Café, tlf.: 43 57 71 28
Bilag:
Presseinformation som pdf-dokument (103kb)
Pressefoto som jpg-fil (74 kb)
Kontakt os
Ishøj Kommune
Ishøj Rådhus
Ishøj Store Torv 20
2635 Ishøj
Telefon: 43 57 75 75
Fax: 43 57 72 13
Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-14.00
Torsdag tillige: 16.00-18.00
Telefontider
Mandag-onsdag: 08.00-15.00
Torsdag: 08.00-18.15
Fredag: 08.00-14.15

